tirsdag den 22. maj 2012

Rikke Dalmose

Her er en kort beskrivelse af mig selv som person, som jeg ser mig selv, samt vedhæftet udtalelser, jeg har modtaget fra venner, kunder og samarbejdspartnere.

Jeg opfatter mig selv, som et givende positivt menneske.
Jeg er kreativ, struktureret, idérig, indsigtsfuld, har farvesans, fingeren på modepulsen.
Har en stor indre drivkraft, som gør mig nysgerrig på livet og de udfordringer jeg får tilbudt.
Er meget fleksibel og åben for nyt.
Jeg er selvstændig, men ønsker gode kollegaer, som jeg kan spare med og udvikle mig sammen med.


Udtalelser fra kunder, samarbejdspartnere og venner:

- Du er virkelig serviceminded, yderst imødekommende og ekstrem nærværende...

- Diplomatisk, med evnen til at få "det svære" sagt på en fin måde; bevare overblikket og se situationen i "helikopter"-perspektiv, omsorgsfuld og nærværende.


- Du kan en masse - en af de ting, som vi ved, at du kan er, at se andre menneskers værd. Vi er altid opløftede, når vi har været sammen med dig, og det kommer ikke af sig selv. Du er en giver!

- De mere håndgribelige: har sans for form og farver, er god til at spotte "det nye" og tro på det og give det en chance, eminent til at sy og en god sælger....



Karla's forbindelse

Konceptet Karla's forbindelse begyndte i efteråret 2009, jeg ville udvikle mit eget koncept, som tog udgangspunkt i den feminine energi.

For mig er kjoler det mest feminine vi kvinder kan i klæde os. Så det var helt indlysende for mig, at konceptet kun skulle omfatte kjoler.
Jeg havde en teori i begyndelsen, som handlede om, at jeg ville lave 4-6 forskellige styles, de skulle så sys op i forskellige metervarer. Jeg har arbejdet ud fra den teori hele vejen igennem.

Inspirationen til et 50'er look var meget nærliggende for mig, da jeg på det tidspunkt havde en indikation om, at det var den næste periode, vi som designere skulle inspireres af, samt at det "kun" handlede om klare stærke farver, som jeg også havde en stærk fornemmelse af, ville være de farver som ville præge mode billedet en tid fremover.

Jeg har arbejdet forskellige steder med Karla's forbindelse. Den første periode var i et design fællesskab, dernæst en periode i mit hjem og dernæst en periode, hvor det var min egen butik.

Butikken havde jeg fra oktober 2010 til marts 2012.
Den lukkede jeg, inden det blev en for stor økonomisk udfordring.

Det har været en helt utrolig lærerrig periode. Jeg har virkelig fået indsigt i, hvad der skal til for at få en virksomhed til at vokse. Det har været en helt utrolig fantastisk periode, hvor mange af de kompetencer jeg tidligere har lært, har jeg fået lov til at føre ud i livet.

Jeg vil nævne: foto optagelse, hjemmeside opbygning, pr-arbejde, forhandler samarbejde, kunde pleje og netværksopbygning.


Uddannelse

- Beklædningsdesigner, modelkonstruktør og dameskrædder fra Tekstilhåndværkerskolen Aalborg 2006-2008.

Tekstilhåndværkerskolens formål er, at give en kort videregående uddannelse indenfor beklædningsdesign, modelkonstruktion og modelskrædderi med fokus på de håndværksmæssige færdigheder kombineret med spændende design.
De tre elementer er i det rigtige samspil forudsætningen for at skabe personligt, serieproduceret og unika beklædning af høj standard.

Jeg har gennem mit uddannelsesforløb fået stor erfaring med konstruktion, jeg har lært at konstruere modeller lige fra T-shirt til haute couture. I processen fra idé til færdigt produkt, har jeg fået forståelse for vigtigheden af tilretning og tilpasning.
Jeg har gennem hele uddannelses forløbet arbejdet med meget forskellige modeltyper og de forskellige kropstyper. Derudover har jeg fået indsigt i hvilke materiale kvaliteter der passer mest optimalt til de forskellige styles.

- Bakani tilskærer skole feb 2005-2006
Jeg fik kendskab til mønster konstruktion og syning

- Design Højskole 2004-2005
 Jeg fik på dette højskole forløb udviklet mine personlig kompetencer og fik indsigt i forskellige former for kommunikationsværktøjer.

- Teko modelsyerske 2002-2004
- Markedsøkonom med international markedsføring fra Handelsskolen i Ballerup1994
- Matematisk/biologisk student fra Gl. Hellerup Gymnasium 1989.










Erhvervserfaring

Overordnet så har meget af min erhvervs erfaring haft omdrejningspunkt omkring kommunikation/salg og mode/tøj.

Jeg vil nævne nogle af de arbejdspladser, hvor jeg har været ansat og meget kort beskrive mine funktioner.

Jeg har haft et skønt arbejde som ekspeditrice hos Anita Garn og Strik i 9 mdr. Mine arbejdsopgaver bestod i ekspedition, ideudvikling af strikopskrifter og jeg havde ansvaret for vores online kommunikation. Der måtte jeg stoppe, pga. at min mand fik et arbejde, vi som familie, ikke kunne sige nej tak til.

Samarbejde med en designer fra Danmarks Design skole, opgaven bestod i, at jeg i samarbejde med ham lavede mønstre ud fra arbejdstegninger og efterfølgende syede de pågældende styles op.

Jeg var ansat som konstruktør i et børnetøjs firma, Lupus et Agnus ApS i  2007/2008, firmaet er gået konkurs i september 2008.
Min primære opgave var at udarbejde mønstre efter deres arbejdstegninger, sy førstegangs prøver og efterfølgende tilrette mønstrene. Jeg havde også ansvaret for at lave målskemaer til vores producent af jersey. Derudover havde jeg løbende kontakten til systuen i Polen og Grækenland. Ydermere var jeg med til, i samarbejde med designerne, at planlægge vores produktion.

I denne periode fik jeg et langt større indblik i, hvordan en design virksomhed arbejder og får tilrettelagt deres processer. En lærerig og udviklende periode, hvor jeg fik testet mine evner af og fik mere indsigt.

Kontorassistent Pascal Danmark A/S 1999
Salgskonsulent hos Ikon Office Solutions 1996
Telemarketing konsulent på "De Gule Sider" 1995


mandag den 21. maj 2012

Foreningsarbejde

Jeg har i syv år fra 2001 til 2008 være gymnastik instruktør i hhv. Ikast gymnastik forening og Vejgaard gymnastik forening.
Jeg underviste alle 7 år i børnegymnastik og tog samtidig en uddannelse som børneinstruktør.

Fra 2005 til 2008 underviste jeg andre instruktører i børnegymnastik, jeg var ansat af DGI i den periode.
Fra 2006 til 2008 tog jeg yderligere en uddannelse i funktionel muskeltræning og jeg underviste i 2 år i Vejgaard gymnastik forening.

En meget udviklende periode, hvor jeg lærte at stå foran en stor gruppe af mennesker og formidle min viden, jeg fik meget positiv respons og stor tilfredshed blandt mine kursister/gymnaster.

Bestyrelses arbejde

Jeg har i mange år siddet i forskellige bestyrelser i forbindelse med vores børn har gået i vuggestue og børnehave.
Jeg mener, at det som forældre er vigtigt, at have fornemmelse med, hvordan vores børns hverdag er.
Specielt når de er små og deres sprog ikke er så udviklet.

It- og sprogkundskaber

Jeg anser mig selv som en god og dygtig it-bruger.
Jeg har kendskab til MS Office-pakken, samt Adobe Photoshop og Illustrator.

Jeg taler flydende engelsk og skriver godt.